CSR 2025 DK v5 280425 web - Flipbook - Side 38
Regnskabspraksis
Denne rapport udgør den lovpligtige redegørelse jf. årsregnskabsloven §99a for
TA-Logistics og Frode Laursen A/S. Selskaber, der ikke er 100 % ejet af TA-Logistics,
Skanol A/S og Kaj Madsen Fjelstrup A/S, er ikke inkluderet.
38
REGNSKABSPRAKSIS
Data stammer hovedsageligt fra vores eget system,
der dækker lokationer, transport og medarbejdere,
hvilket sikrer en korrekt og ensartet indsamling af
data, der gør det muligt at sammenligne data år
for år. Derudover har vi indhentet data fra eksterne
leverandører.
Emissionsfaktorer er hentet fra ministerielle/
offentlige hjemmesider. CO2 og CO2-ækvivalenter
rapporteres som ét tal – CO2e – i rapporten.
Vi følger opgørelsesprincipperne fastlagt i
Greenhouse Gas Protocol (GHGP), da den opfattes som værende best practice for fastlægning af
CO2e-emissioner.
Scope 1
Scope 2
Forbrænding af diesel og andre former for brændstof
i vores egne lastbiler er den vigtigste kilde til emissioner i scope 1.
Brændstofemissionerne dækker forbruget af
diesel, HVO og forskellige gasformer. Emissionerne
dækker Tank to Wheel. Emissionsværdierne er baseret
på tal fra DEFRA UK, som også er en primær kilde for
GHGP. Ved at bruge den samme kilde til alle emissionsværdier sikrer vi et bedre sammenligneligt og
pålideligt resultat.3)
Alt brændstof forbrugt er inkluderet, dvs. kørsel i
firmabiler samt diesel til køletrailere og gårdtrækkere
også medregnet.
Endelig er udledning fra energi produceret via
olie- eller gasfyr på lokationerne medregnet.
Scope 2 dækker købt forbrug af el og varme på alle
Frode Laursen-lokationer, der tilsammen udgør
629.582 kvm. Derudover er købt el som drivmiddel til
ellastbiler også med i scope 2.
Emissionsværdierne er baseret på data fra klimakompasset, der er lavet af Erhvervsstyrelsen. Ved at
bruge den samme kilde til alle emissionsværdier sikrer vi et bedre sammenligneligt og pålideligt resultat.
Vi har i 2024 tilrettet tallene i scope 2, så CO2
udledt af olie- og gasfyr er rykket fra scope 2 til scope
1 (tal er ændret fra og med 2020), og CO2e-udledninger fra produktionen af forbrug (el,vand og varme) er
rykket fra scope 2 til scope 3, kategori 3 (tal ændret fra
og med 2022).