CSR 2025 DK v5 280425 web - Flipbook - Side 29
Den samlede indsats har dog kun haft begrænset effekt på funktionærområdet, hvor sygefraværet er faldet fra 2,6 % til 2,5 %, mens der ikke har været
nogen ændring blandt de timelønnede, hvor sygefraværet stadig ligger på
3,9 %. Vi tror dog stadig på, at oplysning og målrettede indsatser er vejen til at
reducere sygefraværet yderligere, og vi vil fortsætte vores indsats i 2025.
Rusmiddelpolitik
Social
Vi ønsker som virksomhed at kunne hjælpe vores medarbejdere – også når
livet er svært. Derfor besluttede vi i 2024 at supplere vores nultolerancepolitik
for alkohol og stoffer med et tilbud om støtte. Hvis en medarbejder kommer til
os og ønsker hjælp til at komme ud af et misbrug, vil vi hjælpe med behandling, og vi har indgået samarbejde med Behandlingscenter Tjele. Vores sikkerhedsrepræsentanter er også blevet uddannet i at identificere tegn på misbrug
samt vejlede om behandlingsmuligheder. Samtidig har vi understreget for alle,
at der stadig er en nultolerancepolitik, hvis man møder påvirket op på arbejde.
29
Uddannelse og jobrotation
MEDARBEJDERE OG SAMFUNDET
I Frode Laursen ønsker vi, at vores medarbejdere udvikler sig, i takt med at
både koncernen og omverdenen gør det. Derfor er det en selvfølge for os at
prioritere uddannelse på tværs af alle faggrupper, der er en del af virksomheden. I 2024 har vi blandt andet afholdt kurser for chauffører med fokus på sikkerhed og kørestil, lagermedarbejdere i Jyderup har gennemført en mentoruddannelse, og funktionærer er blevet tilbudt kompetenceudviklingskurser inden
for f.eks. personlig effektivitet, projektledelse og sprog. De svenske logistikcentre har afholdt truckkurser, brandkurser, og i både Danmark og Sverige er der
blevet afholdt kurser i førstehjælp.
Derudover ser vi intern jobrotation, hvor en medarbejder får nye muligheder internt i organisationen, som en stor gevinst både for medarbejderne og
virksomheden, og vi har i 2024 gennemført omkring 20 interne jobskift.