CSR 2025 DK v5 280425 web - Flipbook - Side 22
Environment
22
Luftforurening
Affald som ressource
I vores arbejde med den dobbelte væsentlighedsanalyse har vi konstateret, at vi i vores tidligere
bæredygtighedsarbejde ikke i tilstrækkelig grad
har italesat den luftforurening, der ikke omhandler CO2e. Selvom vi i længere tid har haft fokus på
at reducere NOx-partikler, har vi manglet en konkret politik og strukturerede målinger på området.
Derfor har vi i 2024 implementeret en politik for
at reducere luftforurening, og i løbet af 2025 vil vi
fastsætte specifikke måltal for Frode Laursens partikelforurening. Det er et vanskeligt område, men
vi har bl.a. tænkt det ind i den opdaterede version
af vores „Green Warehouse Vision II“, som danner
grundlaget for vores seneste byggerier i Vejle og
Östra Ljungby.
Frode Laursens logistikcentre producerer et stort
kvantum af især plastik- og papaffald, som vi har
stort fokus på at genanvende bedst muligt. Derfor
sorterer vi systematisk vores affald på alle vores
logistikcentre, og vi arbejder løbende på at forbedre vores affaldssortering og genanvendelse.
Vores mål er klart: Alt affald skal genanvendes.
I 2024 producerede vi 6.088 tons affald, hvoraf
81 % blev genanvendt, 15 % blev sendt til forbrænding, og kun 4 % kunne hverken genanvendes
eller forbrændes. Det betyder, at vi i 2024 har
flyttet yderligere 6 % af vores affald fra forbrænding til genanvendelse, og derved er vi kommet
tættere på målet om at genanvende alt affald.
KLIMA OG MILJØ
Meget mindre plastik
I Frode Laursen har vi fokus på at bruge så lidt
plastik som muligt. I 2024 udskiftede vi derfor al
vores 15 my-håndfolie med et tyndere 8 my-folie.
Det gav en besparelse på 12 %. Samtidig optimerede vi brugen af maskinfolie, hvilket betød en
reduktion i forbruget af maskinfolie på 7 %. Samlet
set har disse initiativer ført til en besparelse
på 12.963 kg folie.